Ovnstegt kyllingebryst med sennep og sesam

Ovnstegt kyllingebryst med sennep og sesam

Prøv en sprød omgang kyllingebryst i ovnen med sennep og sesam.

Ovnstegt kyllingebryst med sennep og sesam til 6 personer

Total:1 time 35 minutter

Ingredienser

  • Ovnstegt kyllingebryst med sennep og sesam
  • Arbejdstid: 45 min.
  • Stegetid: 50 min
  • 6 stk kyllingebryst
  • salt og peber
  • 2 spsk dijonsennep
  • 50 g sesamfrø
  • 1 spsk olivenolie eller smør
  • Fritter:
  • 1 kg store kartofler
  • 1 kg rodfrugter
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 spsk frisk rosmarin (finthakket)
  • 1 fed hvidløg (finthakket)
  • salt og peber
  • Dip:
  • 1 stort bdt persille
  • 1-2 fed hvidløg (pillede)
  • 2 spsk citronsaft
  • 2 spsk jomfruolivenolie
  • 2½ dl græsk yoghurt eller cremefraiche
  • ½ tsk salt
  • ½ tsk knust sort peber
  • ½ tsk stødt spidskommen

Sådan laver du ovnstegt kyllingebryst med sennep og sesam

  1. 1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Skrub eller skræl kartofler og rodfrugter og skær dem i ensartede grove stykker. Vend den med olivenolie, rosmarin, hvidløg, salt og peber og bred dem ud på en bageplade med bagepapir. Sæt dem i ovnen 45-50 min.
  2. 2. Krydr kyllingekødet med salt og peber og pensl dem med sennep. Vend dem i sesamfrø og læg dem på en bageplade med bagepapir. Stænk med olivenolie eller små klatter smør og sæt dem i ovnen ca. 20 min.
  3. 3. Skyl og slyng persillen og hak den sammen med hvidløg i en foodprocessor. Tilsæt citronsaft og olivenolie og kør det glat. Rør persilledressingen sammen med yoghurt eller cremefraiche og smag til med salt, peber og spidskommen. Anret portionsvis eller på fade og i skåle.

Tip

Ovnstegt kyllingebryst er ikke fryse-egnet.