Pastasalat med laks og kokos

Pastasalat med laks og kokos

Mættende, smagfuld og proteinrig salat, der samtidigt indeholder lidt langsomme kulhydrater. Mængden er afstemt til, at du træner.

4

Ingredienser

  • 120 g penne pasta, fuldkorn
  • 400 g røget laks
  • ½ spidskål
  • 60 g kokoschips/flager
  • 200 g tomater, fx gule cherrytomater
  • 2 sølvbeder
  • 3 spsk hasselnødolie
  • saften fra en limefrugt
  • 1 knsp stødt muskatnød
  • 1 knsp karry
  • salt og peber
  • friske urter til pynt (fx koriander eller kørvel)

Sådan gør du:

  1. Kog pastaen efter anvisningen på pakken.
  2. Skær laksen i tykke skiver. Snit spidskålen fint, delt tomaterne og skær sølvbederne i fine stave. Bland det hele med laksen, kokoschips og den afdryppede pasta.
  3. Rør hasselnøddeolie med limesaft, karry og muskatnød. Smag til med salt og peber, og hæld over salaten. Pynt med frisk koriander, og servér – evt. med en smule hytteost on the side. (430 kcal)