Portobellosalat med persille, parmesan og spidskål
Portobellosvampene giver denne salat fylde – svampene smager nærmest lidt af kød, når de steges og krydres.
4
Ingredienser
- 6-8 portobellosvampe
- 4 lidt tykke skiver brød med sej krumme
- olivenolie til stegning
- salt og peber
- ¼ -½ spidskål
- salt og peber
- ½ citron, saften heraf
- 1 spsk olivenolie
- 2 fed hvidløg, finthakket
- 2-3 spsk balsamicoeddike
- 50 g revet parmesan
- ½ dl hakket persille
- lidt revet citronskal
Sådan laver du salat med portobellosvampe
- Rens og tjek svampene for evt. jord. Skær dem i halve eller kvarte stykker. Del brødet i grove tern, og steg brødet sprødt og gyldent på en pande med olivenolie. Tag det af panden, og krydr med salt og peber.
- Snit spidskålen i tynde strimler, og krydr med salt, peber, citronsaft, olivenolie og 1 fed finthakket hvidløg.
- Steg svampene gyldne på en pande med lidt olivenolie, og krydr med 1 fed finthakket hvidløg og balsamico.
- Kom lidt spidskål på et stort fad, og anret svampene ovenpå, og drys med parmesan, persille, citronskal og sprøde brødcroutoner.