Drinks med rabarber

Sommerens lækreste rabarberbrus

Den perfekte velkomstdrink i den skønneste farve. Vælg en tør cremant (eller en anden flaske bobler) som modspil til den søde rabarbersaft.

8-10 drinks

Total:30 minutter

Ingredienser

  • 1 bundt rabarber, ca. 250 g
  • ½ liter vand
  • 250 g sukker
  • 1 flaske cremant
  • rabarber til pynt, i tynde strimler

Sådan laver du rabarberbrus

  1. 1.  Snit rabarberne i skiver, og kom dem i en gryde med vand og sukker. Lad det hele koge op, og lad det koge i 10 minutter. Sluk og lad det trække i 10 minutter.
  2. 2. Sigt saften, og køl den helt af i køleskab. Den kan holde sig i 3-4 dage, så den kan fint laves i god tid.
  3. 3. Fyld iskold rabarbersaft i glas, og top med kold cremant, i forholdet ca. 2:3.
  4. 4. Server straks.

TIP

Lav flotte, krøllede rabarberstrimler ved at komme dem i isvand og lade dem stå lidt i køleskabet.

PRØV OGSÅ:Iskold rabarbermojito