Rocky road med After Eight

Skøn konfekt med mint: Rocky road med After Eight

Lækker konfekt - en tung, sødmefuld mundfuld med et hint af mint og et herligt knæk.

12 barer

Total:20 minutter

Ingredienser

  • 100 g flødechokolade
  • 100 g mørk chokolade
  • 150 g nougat
  • 50 g peanuts
  • 50 g After Eight
  • 50 g små skumfiduser

Sådan gør du

  1. Hak de to slags chokolade, og smelt i en skål over vandbad sammen med nougat.
  2. Hak peanuts og After Eight, og vend i massen sammen med skumfiduser.
  3. Fyld massen i en aflang form ca. 10 x 25 cm – gerne af plastik – og sæt den tildækket i køleskab til næste dag.
  4. Tryk chokoladen ud, og skær i aflange stykker på ca. 1 ½ cms tykkelse. Opbevar på køl.