Chokolade

Rugboller med chokolade og tranebær

Den perfekte eftermiddagsbolle sammen med en kop god te.

15-18 stk.

Ingredienser

  • 25 g gær (eller 10 g gær, hvis du lader
  • dejen hæve koldt i 8-10 timer)
  • 1 tsk salt
  • 5 dl vand
  • 2 spsk honning
  • 300 g rugmel
  • 350 g hvedemel
  • 75 g mørk chokolade
  • 75 g tørrede tranebær

Sådan gør du

  1. Smuldr gæren i en skål, og rør det med salt og lunt vand. Rør honning og rugmel i, og tilsæt hvedemel lidt ad gangen, til dejen er let sej, gerne på en røremaskine. Hak chokolade og tranebær, tilsæt dem til dejen, og ælt hurtigt sammen. Sæt dejen til hævning 1 time et lunt sted under et viskestykke.
  2. Kom lidt rugmel på køkkenbordet, og form dejen i 3 aflange stykker. Skær hvert stykke i 5 stykker, og placer chokoladebollerne på bageplade med bagepapir. Lad dem hæve 30 minutter. Bag dem 15-18 minutter ved 225 grader. Server de lune rugboller med smør og en god kop te.