Opskrift på sandwich med laks, agurk og wasabicreme

Sandwich med laks, agurk og wasabicreme

En klassiker, der ingen tid tager at lave. Medbring den på skovturen, udflugten eller prøv den i forbindelse med afternoon tea.

4

Ingredienser

  • 2 spsk mayonnaise
  • ½ dl cremefraiche 38%
  • 1-2 tsk wasabi (efter smag og behag)
  • lidt salt
  • ½ agurk
  • 8 skiver toastbrød
  • 1 stor håndfuld salat til sandwich, f.eks. en blandet grøn salat eller romainesalat
  • 8 skiver røget laks
  • lidt plukket dild eller finthakket purløg.

Sådan laver du sandwiches med laks og wasabicreme

  1. Rør mayonnaise sammen med cremefraiche, wasabi og lidt salt.
  2. Skær agurkerne i skiver.
  3. Smør wasabi-cremen på brødet og kom salat, agurk og to skiver laks på hver af de 4 brødskiver.
  4. Kom lidt plukket dild eller finthakket purløg over.
  5. Læg brød på toppen og skær sandwichene igennem på skrå.
  6. Pak dem i papir og medbring dem på tur.
  7. Prøv også gulerodssalat med æble og ukrudt