Scones med kardemomme & hasselnødder
Disse scones er glutenfrie og bagt med en blanding af quinoa- og rismel, som kan købes i helsekostbutikker.
12 stk.
Ingredienser
- 150 g fuldkornsrismel
- 100 g quinoamel
- 100 g koldt smør
- 2 spsk honning
- 1 dl mælk
- 1 æg
- 1 spsk bagepulver
- 1 tsk stødt kardemomme
- 1 nip salt
- 50 g hasselnødder
- 1 æg til pensling
- Sådan gør du: Tænd ovnen på 200 grader. Bland rismel og quinoamel sammen i en skål. Smuldr det kolde smør i melblandingen. Pisk honning, mælk og æg sammen, og hæld det i dejen sammen med bagepulver, salt, kardemomme og grofthakkede hasselnødder. Ælt dejen sammen. Når dejen er samlet, rulles den til en aflang pølse, deles i 12 stykker, som formes til små runde scones (5 cm i diameter) og sættes på en bageplade med bagepapir. Pensl dem med sammenpisket æg, og drys med finthakkede hasselnødder. Bages ved 200 grader i ca. 18 minutter, eller indtil de er gyldne.
- TIP! Prøv at tilsætte en smule frosne bær til dejen, f.eks. hindbær, blåbær eller brombær – det giver en dejlig sødlig smag.
- Energi pr. stk.: 175 kcal, fedt 50%, protein 8%, kulhydrat 42%