Opskrift på sorbet med ananassalvie

Sorbet med ananassalvie

En kombination, der udfordrer dine smagsløg i en enkel og smuk servering.

6

Ingredienser

  • 4 dl hvidt sukker
  • 5,5 dl vand
  • ca 1 dl skyllede og tørrede friske ananassalvie-blade, alternativt almindelig salvie
  • 2 dl citronsaft
  • 1 stor, moden ananas
  • ekstra ananassalvie til pynt.

Sådan laver du sorbet:

  1. Bring vand og sukker i kog og lad det simre indtil sukkeret er helt opløst. Hak salvien fint, hæld sukkerlagen over og lad blandingen stå og trække i ca. 15 min. Hæld den derefter over en si, så du får sorteret salviebladene fra, men pres så meget saft som muligt ud af salvien ved hjælp af en ske.
  2. Tilsæt citronsaft og frys blandingen i en ismaskine eller i en lufttæt beholder i fryseren. Gør du sidstnævnte, er det vigtigt at du tager dig tid til at piske grundigt i sorbeten under indfrysningen. Tag sorbeten ud ca. hver anden time og rør den grundigt, indtil den er færdigfrossen. Alternativt kan du komme isen i blenderen når den er næsten frossen, og sætte den tilbage i fryseren igen. Servér sorbeten med helt tyndskivet ananas og lidt finthakket ananassalvie drysset ud over.