Vaniljefromage med passionsfrugt og mandelblondekager
Her får du opskriften på den lækre og friske vaniljefromage med passionsfrugt pyntet med mandelblondekager. Helt perfekt som dessert til nytårsaften.
6 personer
Ingredienser
- Vaniljefromage:
- 4 blade husblas
- ½ dl friskpresset appelsinsaft
- 250 g mascarpone eller græsk yoghurt
- 1 dl sukker
- korn af 2 stænger vanilje
- 4 dl piskefløde
- Passionsfrugtsauce:
- 1 dl sukker
- 1 dl vand
- 1 dl friskpresset appelsinsaft
- 1 tsk. friskrevet appelsinskal
- 8 passionsfrugter
- 3 spsk. Grand Manier
- Pynt:
- Evt. rød skovsyre, lakridssølvkugler og lidt spiselig sølvkagedrys
- Mandelblondekager:
- 50 g smuttede mandler
- 75 g blødt smør
- 75 g sukker
- 45 g glukose eller flydende honning
- 30 g hvedemel
Sådan gør du
- Udblød husblassen i koldt vand i 10 min. Tag bladene op, og smelt dem i mikroovn eller over vandbad, i det vand der følger med.
- Rør appelsinsaften i. Rør mascarpone, sukker og vaniljekorn sammen. Rør lidt af mascarponeblandingen i husblassen, og rør herefter husblasblandingen i mascarponeblandingen.
- Pisk fløden til blødt skum, og vend den i mascarponeblandingen. Fordel fromagen i 6 portionsglas. Dæk til med husholdningsplastfilm. Lad fromagen stivne i køleskab ca. 4 timer eller natten over.
- Kog sukker og vand sammen, til det begynder at boble med lidt seje bobler. Tilsæt appelsinsaft og -skal, og kog kort op. Afkøl blandingen.
- Skrab saft og kerner ud af passionsfrugterne, og kom det i en skål. Hæld appelsinsiruppen over. Rør rundt. Rør Grand Manier i.
- Fordel 3-4 spsk. af passionsfrugtsaucen over fromagerne. Stik et stykke mandelblondekage (se herunder) i hver.
- Pynt evt. også med rød skovsyre, lakridssølvkugler og lidt spiselige sølvkagedrys. Server resten af passionsfrugtsaucen og mandelblondekagerne til.
Mandelblondekager:
- Blend mandlerne meget fint. Rør alle ingredienserne til dejen godt sammen, gerne med en håndmixer.
- Fordel flade cirkler på ca. 5 cm i diameter på bagepapir. Du skal bruge ca. 1 spsk. dej pr. kage. Bag kagerne ca. 5-7 min. ved 175 gr., til de er gyldne.
- Afkøl kagerne, inden de løftes af bagepapiret.
De bedste opskrifter til dit nytår
-
Champagnemojito
-
Nytår: 11 skønne opskrifter på velkomstdrinks og cocktails til årets sidste fest
-
Lækre snacks til nytårstalen: 3 nemme hapser
-
9 skønne hovedretter til nytårsaften
-
Børnevenlig nytårsmenu: Nytårsmad med krudt i
-
Festlig nytårsmenu med små retter
-
Nytårsmenu med skaldyr
-
Vegetarisk nytårsmenu: 10 lækre opskrifter
-
Klassisk nytårsmenu med med stegt torsk, dyremedaljoner & tærte
-
Brownielagkage med champagneflødeskum
-
Chokolademousse med Baileys salted caramel & karamelpopcorn
-
Festlige nytårsfristelser: Solbærflødeboller