Orientalsk wok med oksekød og rejer

Orientalsk wok med oksekød og rejer

Hurtig hverdagsmad med smag af Østen.

2 personer

Ingredienser

  • Arbejdstid: 20 min.
  • Koge/stegetid: 15 min.
  • 200 g skært oksekød (meget tynde strimler)
  • 1 tsk olie
  • ½ frisk chili
  • 100 g champignon
  • 1-2 gulerødder
  • 1 porre
  • 2 tsk karry
  • 1 dl oksebouillon
  • 1 peberfrugt
  • ½ dåse bambusskud eller orientalske grønsager
  • 2 tsk sojasovs
  • 100 g rejer
  • salt og peber
  • Tilbehør: kogte ris eller nudler samt salat

  1. Rens grønsagerne og skær dem i tynde strimler.
  2. Brun kødet i en varm wok med olie og tilsæt chili, champignon, gulerødder, porre og karry.
  3. Steg nogle min. under omrøring og tilsæt bouillon, peberfrugt, bambusskud og soja.
  4. Lad retten simre 8-10 min. og smag til med salt og peber.
  5. Tag wokken af varmen og vend rejerne i.
  6. Servér straks med det valgte tilbehør.