Orzotto med ærter og asparges
Orzotto er lavet med perlebyg i stedet for ris, men er akurat ligeså lækker som risotto.
1
Ingredienser
- 25 g skalotteløg
- 40 g perlebyg
- 75 g grønne asparges
- 1 tsk olivenolie
- 1½ -2 dl grøntsagsbouillon
- 100 g løse ærter
- mynte
- citron (øko)
- 25 g parmesan
- havsalt
- peber
Sådan laver du orzotto:
- Pil og finthak skalotteløg. Skyl perlebyggen grundigt i en si, og lad den dryppe godt af. Skyl aspargesen.
- Bræk de trægede ender af aspargsen, og skær resten af aspargsen i stykker a ca. 3 centimeter på skrå. Svits skalotteløg i olie et par minutter for lav varme, og tilsæt perlebyggen. Skru op for varmen, og tilsæt lidt efter lidt bouillon under omrøring.
- Når perlebyggen er mør efter ca. 15-25 minutter, alt efter hvilken type perlebyg du bruger, tilsætter du asparges og ærter. Ærter og asparges skal kun have et par minutter, og perlebyggen koger i modsætning til ris ikke ud på de par minutter, den bevarer sin elasticitet.
- Skyl, afdryp og finthak mynten. Smag til med fintrevet citronskal, fintrevet parmesan, mynte, salt og friskkværnet peber.
- Kalorier 392 Protein 21 g ~ 22 %
- Kulhydrat 43 g ~ 47 %
- Fedt 13 g ~ 31 %
- Kostfibre 10 g