Ovnbagte rødspætter med krydderurter og nye kartofler

Ovnbagte rødspætter med krydderurter og nye kartofler

Køb fire friske rødspætter eller skrubber, og bag dem i ovnen med grøntsager, krydderurter og hvidvin. Nemt og lækkert.

4 personer

Total:1 time 10 minutter

Arbejdstid:45 minutter

Ingredienser

  • 4 hele rødspætter (eller skrubber)
  • salt og peber
  • 2 fennikel
  • 2 rødløg
  • 500 g tomater (gerne forskellige slags)
  • 1 citron (øko)
  • timian og oregano
  • 2 dl hvidvin
  • 3 spsk. olivenolie

Tilbehør:

  • ¾-1 kg nye kartofler
  • 50 g smør
  • 1 bundt dild

Sådan gør du:

  1. Tænd ovnen på 180 grader.
  2. Rens rødspætterne, skyl dem i koldt vand, og dup dem tørre med køkkenrulle. Krydr dem med salt og peber, og læg dem på bagepapir i 1-2 bradepander.
  3. Rens fennikel og rødløg, skær dem i tynde både, og læg dem omkring rødspætterne.
  4. Skyl tomaterne, skær store tomater i halve, og læg dem i bradepanden.
  5. Skyl citronen, og skær den i skiver. Skyl krydderurterne grundigt. Læg dem over fisken.
  6. Stænk med hvidvin og olivenolie, og sæt fadet midt i ovnen i ca. 25 min.
  7. Skrub kartoflerne rene, og kog dem i velsaltet vand i 8 min. Sluk, og lad dem trække færdige under låg i ca. 8 min. Hæld vandet fra kartoflerne, og anret med smørklatter og frisk dild.
  8. Server rødspætterne direkte fra bradepanden.