Ovnstegt kylling med sommergrøntsager
Sæt en saftig kylling med masser af sommergrøntsager på bordet. Retten passer sig selv det meste af tiden – nemt og lækkert.
4 personer
Total:2 timer
Arbejdstid:45 minutter
Ingredienser
- 1 stor, frisk kylling (1500 g)
- 1 helt hvidløg
- 1 håndfuld oregano
- 1 stilk rosmarin
- 1 citron (øko)
- 4 spsk. olivenolie
- 1 tsk. groft salt
- friskkværnet sort peber
- 3 peberfrugter (gerne forskellige farver)
- 750 g gul og grøn squash
- 2-3 rødløg
- 200 g fetaost
- 50 g sorte oliven
- 1 håndfuld frisk mynte
Tilbehør:
- kogte eller ovnstegte kartofler
Sådan gør du:
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Rens kyllingen, og læg den i et ovnfast fad.
- Del hvidløget i fed, og pil dem. Hak 3 fed sammen med skyllet oregano og rosmarin, og bland det med fintrevet citronskal og -saft, olivenolie, salt og peber. Hæld halvdelen over kyllingen, og sæt fadet i ovnen i 45 min.
- Rens grøntsagerne, og skær dem i grove stykker. Bland dem med de pillede hvidløgsfed og resten af marinaden. Læg dem omkring kyllingen i fadet efter de første 45 min., og sæt fadet tilbage i ovnen i ca. 30 min., til kyllingen er gennemstegt.
- Stik i et lår; saften skal være klar, ellers tjek med et stegetermometer, der skal vise 75 grader.
- Drys grøntsagerne med fetaost, sorte oliven og friskhakket mynte. Server med kogte eller ovnstegte kartofler.