Pandekager i appelsin
4 personer
Ingredienser
- Dej:
- 3 æg
- 3 spsk. sukker
- ½ tsk. salt
- 200 g mel
- 5 dl mælk
- smør til bagningen
- Sauce:
- 100 g sukker
- 50 g smør
- 2½ dl appelsinjuice
- Pisk dejen sammen, og lad den hvile 30 min.
- Lad sukkeret blive lyst gyldent på panden, tilsæt smørret, og bland godt. Rør appelsinjuicen i karamellen, fortsæt med at røre, til karamellen igen er opløst. Lad saucen koge lidt ind, og sæt den til side.
- Bag små og tynde pandekager af dejen, brug ca. ½ dl dej pr. stk. Fold dem som små vifter. Tør panden ren og hæld ca. 1 cm appelsinsauce i den. Læg vifterne taglagt i saucen og dryp overfladen med resten af saucen. Løft forsigtigt i pandekagerne, så saucen kan flyde ind alle vegne, varm det hele godt igennem, og lad det koge lidt videre, indtil saucen bliver sirupsagtig.
- Serveres gerne i panden, så de kan holde sig varme.