Pandekager med hasselnødder og nutella
Lækre, tynde hasselnøddepandekager toppet med nutella og dejligt ristede hasselnødder. Spis dem til morgenmad, som mellemmåltid eller til dessert.
Ca. 20 pandekager
Total:15 minutter
Ingredienser
- Pandekager med hasselnødder og nutella
- 25 g hasselnødder
- 75 g hvedemel
- 1 spsk sukker
- 1 nip salt
- 4 æg
- 300 ml mælk
- smør (til stegning)
- Topping:
- nutella/hasselnøddesmørepålæg
- mørk chokolade
- ristede hasselnødder
Sådan laver du pandekager med hasselnødder og nutella
- Rist hasselnødderne i ca. 5 minutter ved 200 grader, og gnub skallerne af i et rent viskestykke. Lad hasselnødderne køle helt af, og blend dem til mel.
- Kom hasselnøddemel, hvedemel, sukker, salt og æg i en skål, og pisk det godt sammen. Tilsæt mælk under piskning. Pisk, til dejen er fri for klumper.
- Bag tynde pandekager på en pande i godt med smør. Servering: Server pandekagerne lune toppet med nutella og/eller mørk chokolade og grofthakkede hasselnødder.