Pasta med kylling, pesto og tomater
Man går sjældent galt i byen med en lækker pastaret med kylling og pesto. Prøv denne opskrift.
(4 pers.)
Ingredienser
- 300 g fuldkornspasta
- 500 g kyllingefilet
- 2 spsk. olie
- salt, peber
- 1 glas færdig pesto
- 250 g cherrytomater, gerne både gule og røde
- evt. basilikum
- Tilbehør:
- friskrevet parmesanost
- Kog pastaen efter anvisningen på emballagen, og afdryp den i en sigte.
- Skær kyllingekødet i tern, og steg det gyldent og gennemstegt i olie. Krydr med salt og peber.
- Vend pestoen i den kogte pasta. Fordel kylling og halve cherrytomater over. Pynt, evt. med basilikum. Server med parmesanost.