Pastasalat med fennikel

Pastasalat med fennikel

Pastasalat er et sikkert hit, og du kan variere fyldet i en pastasalat i det uendelige. Her har vi fundet en skøn opskrift på en kalorielet pastasalat fra Vægtkonsulenterne:

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    475 Kcal
  • Fedt:
    40 %
  • Protein:
    45 %
  • Kulhydrat:
    12 %

Pastasalat med fennikel til 1 person

Total:25 minutter

Ingredienser

  • 120 g tilberedt steg
  • 50 g fennikel (eller bladselleri)
  • 50 g peberfrugt
  • 1 tomat
  • 50 g forårsløg
  • 30 g soltørrede tomater
  • 10 g pinjekerner
  • 75 g tilberedt pasta
  • en portion olie-eddikedressing
  • frisk basilikum
  • Olie-eddikedressing:
  • 1 tsk sennep
  • 5 g olivenolie
  • 1 spsk. lys eddike eller balsamicoeddike
  • lidt fed presset hvidløg (kan udelades)
  • salt
  • peber

Sådan gør du:

  1. Skær kødet i passende små stykker. Striml fennikel og peberfrugt fint. Del tomaten, fjern den bløde indmad og skær tomaten i strimler.
  2. Snit forårsløget fint og klip de soltørrede tomater i små stykker. Tørrist pinjekernerne gyldne på en lille pande. Bland herefter kødet, de øvrige ingredienser og pastaen sammen i en skål. Rør dressingen sammen, og hæld den over salaten. Vend den rundt, og pynt med basilikumblade.
  3. Kalorier 475 kcal (Salat uden dressing)
  4. Protein: 40 g (34 procent)
  5. Kulhydrat: 45 g (42 procent)
  6. Fedt: 12 g (24 procent)
  7. Kostfibre: 9 g
  8. Olie-eddike dressing
  9. Kalorier 52 kcal
  10. Protein: 0 g (2 procent)
  11. Kulhydrat: 1 g (8 procent)
  12. Fedt 5 g (89 procent)
  13. Kostfibre 0 g
  14. Vil du gerne tabe dig? Tilmeld dig ALT for damernes Slankeklub

Tip:

Pastasalat er en gammel traver, som kan varieres i en uendelighed. Der kan anvendes gode rester fra aftensmaden, f.eks. kalvesteg.