Pirogger med appelsin
De lækre pirogger er et lækkert bud på fingermad.
8 stk.
Ingredienser
- Dej:
- 25 g gær
- 2,5 dl lunken vand
- 1 spsk olivenolie
- 1 tsk salt
- 100 g fuldkornshvedemel
- 250-275 g hvedemel
- Fyld:
- 1 tsk olivenolie
- 250 g hakket lammekød
- 1 finthakket løg
- 2 fed knust hvidløg
- 1 lille fintsnittet peberfrugt
- 1 god håndfuld spinatblade
- 2 spsk friskhakket mynte
- 1 dl rosiner (sultanas)
- salt, friskkværnet peber
- Pensling:
- 1 sammenpisket æg
- Appelsin & chili-yoghurt:
- 3 dl yoghurt naturel
- reven skal + lidt saft fra 1 økologisk appelsin
- 2 spsk finthakket mynte
- 1 lille udkernet fintsnittet chili
- 1 spsk honning
Sådan gør du:
- Rør gæren ud i det lune vand, og tilsæt olie, salt og fuldkornsmel. Rør hvedemelet i dejen lidt efter lidt, ælt dejen blød og smidig, og lad den hæve ca. ½ time. Ælt dejen igennem, del den i otte lige store stykker, og rul hvert af dem til en cirkel på ca.15 cm i diameter.
- Varm olien i en pande, og svits lammekød, løg, hvidløg og peberfrugt gyldent i 4-5 minutter under omrøring. Smag til med mynte og rosiner samt salt og peber. Lad det hele småsnurre 5 minutter, og lad det derefter afkøle.
- Fordel fyldet på halvdelen af dejcirklerne, fold dejen over, og luk kanterne omhyggeligt, evt. ved hjælp af en gaffel.
- Læg piroggerne på en plade med bagepapir, dæk dem med plastfilm, og lad dem hæve 20 minutter. Pensl piroggerne med æg, og bag dem gyldne ved 200° varmluft ca.15 minutter.
- Rør og smag yoghurten til med appelsinskal og -saft, mynte, chili og honning samt salt og peber. Brug den som dip til piroggerne.
- Energi pr. stk.: 320 kcal, fedt 25%, protein 17%, kulhydrat 58%