Pizza

Pizza med courgette og pinjekerner

Pizza kan varieres ud i det uendelige. Denne opskrift er inspireret af det arabiske køkken og smager fabelagtigt.

Ingredienser

  • 1 portion pizzadej
  • Olivenolie til pensling
  • 1 courgette
  • 50 g pinjekerner
  • ½ tsk chiliflager
  • 50 g rosiner
  • 50 g friskreven parmesan
  • Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du:

  1. Rul dejen ud og læg den på en bageplade beklædt med bagepapir. Pensl dejen over det hele med olivenolie. Skær courgetten i skiver og grill dem på begge sider på en grillpande. Rist pinjekernerne på en tør pande.
  2. Læg courgetteskiverne ud over dejen og drys med chili. Fordel pinjekerner, rosiner og parmesan ovenpå. Krydr med salt og peber.
  3. Bag pizzaen ved 220 grader i 10 minutter. Skru ned til 200 grader og bag yderligere 10-15 minutter.