Nem & sund: Pizza med kartofler, rosmarin & mozzarella
Denne pizza er indbegrebet af 'less is more'. Vi bager den klassiske pizza bianco med rugmel, hvilket både giver pizzaen et smagsmæssigt og fibermæssigt pift
Pizza med kartofler, rosmarin & mozzarella
- 1 portion pizzadej
- olivenolie til pensling
- 2 store bagekartofler
- 125 g mozzarella
- 2 kviste rosmarin
- Salt og friskkværnet peber
Sådan gør du:
- Rul dejen ud og læg den på en bageplade beklædt med bagepapir. Pensl dejen over det hele med olivenolie.
- Skær kartoflerne i tynde skiver med skræl på - eventuelt på et mandolinjern - og læg dem på dejen.
- Skær eller riv mozzarellaen i små stykker og fordel dem over kartoflerne.
- Riv bladene af rosmarinkvistene og spred dem ud over pizzaen. Krydr med salt og peber.
- Bag pizzaen ved 220 grader i 10 minutter. Skru ned til 200 grader og bag yderligere 10-15 minutter.