Pocherede pærer i te
Næringsindhold
- Energi pr. person:170 Kcal
- Fedt:14 %
- Protein:3 %
- Kulhydrat:83 %
4
Ingredienser
- 4 modne, aromatiske pærer.
- 50 g rørsukker
- 2 teposer, f.eks. Darjiling
- 5-6 dl vand
- 1 stang kanel
- 4 spsk tørrede tranebær
- 1 dl cremefraiche 9%
- korn af ½ stang vanilje.
- Flæk og udkern pærerne, brug en ske eller evt. et kuglejern.
- Bring sukker, te, vand og kanelstangen til kogepunktet i en gryde, og rør til sukkeret er opløst. Læg pærerne i gryden og lad dem simre, til de lige netop er møre. Tiden afhænger af sorten, men prøv med en lille spids kniv.
- Tag pærer + teposer og kanelstang op af gryden med en hulske og fordel pærerne i tallerkener.
- Kom tranebærrene i gryden og kog lagen ind ved rask varme til sirupsagtig konsistens. Fordel sirupen over pærerne og servér med cremefraiche smagt til med lidt vanilje.
- TIP: Prøv evt. desserten med æbler i stedet for pærer.