Power-juice opskrift

Power-juice af grønne æbler, bladselleri, agurk og mynte

6

Ingredienser

  • 5-6 store grønne æbler
  • 2 stængler bladselleri
  • ½ agurk
  • 3-4 skiver ingefær af ½ cm tykkelse
  • 2-3 dl knuste isterninger
  • saften af 1½ lime
  • 3 myntekviste.

Sådan gør du

  1. Skær æblerne i kvarte og bladselleri og agurk i mindre stykker – passende til en saftcentrifuge. Kør æbler, bladselleri, agurk og ingefær igennem centrifugen. Kom knuste isterninger i en kande sammen med limesaft og myntekviste og bland det med den grønne friskpressede saft. Rør i saften før servering og servér med det samme.
  2. Der er nok til seks mindre glas i denne mængde, men du må prøve dig lidt frem, afhængig af hvor saftige dine æbler og grøntsager er, får du mere eller mindre saft-udbytte.