Quesadillas med avocado og bønnesalat

Quesadillas med avocado og bønnesalat

Quesdillas er meget populært i Mexico. Ideen er at stege to tortillaer sammen med ost i midten, der så smelter. Her med ekstra grønt.

Quesadillas til 4 personer

Total:30 minutter

Ingredienser

  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 rød peberfrugt
  • Bønnesalat:
  • 250 g grønne bønner
  • ½-1 rødløg
  • 100 g cherry-tomater
  • ½ potte eller bundt basilikum
  • 3 spsk eddike f.eks. æble-eddike
  • 4 spsk olivenolie
  • salt og peber
  • Avocadocreme:
  • 2-3 modne avocado
  • salt
  • saft af ½ citron
  • 1½ tsk finthakket frisk chili
  • 6 tortillawraps
  • 150 g revet ost
  • olivenolie til stegning

Sådan laver du quesadillas

  1. 1. Pil løg, halver det, og skær det i tynde skiver. Pil og hak hvidløg fint. Halver peberfrugt, fjern kernerne, og skær peberfrugten i tynde skiver eller små tern.
  2. 2. Bønnesalat: Nip bønnerne, og kog dem i vand med salt 3-4 minutter. Pil og hak rødløg fint. Halver tomaterne, og pluk basilikum. Kom æbleeddike, salt, peber og olivenolie over, og vend bønnerne med rødløg, tomater og basilikum.
  3. 3. Avocadocreme: Halver avocado, fjern stenen, mos avocadoen, og krydr med salt, citron og chili.
  4. 4. Læg tre tortillaerne på bordet og fordel løg, hvidløg og peberfrugt. Drys med revet ost. Læg en tortilla ovenpå, og pres dem sammen. Varm olivenolie op på en pande, og steg tortillaerne 2-3 minutter på hver side, til de er gyldne og sprøde. Brug en bred paletkniv, når du vender dem, og støt dem eventuelt med hånden, så de ikke falder fra hinanden.
  5. Skær dine quesadillas i trekanter, og server med avocado og bønnesalat. Drys eventuelt med frisk koriander, og spis med det samme.

Tip

Quesadillas er gode at servere som en snack eller som en del af en mexicansk menu med guacamole og salsa.

PRØV OGSÅ:Chili sin carne
PRØV OGSÅ:Thai-kokosmælk suppe