Lækker ristet makrel med ribs

Ristet makrel med ribs

Ribs er supergode til fisk, fordi de har deres skønne syrlighed men også har en fin balance, der ikke overdøver fiskens smag.

Ingredienser

  • Nok til 2 personer
  • 4 små makreller i filet
  • 1 citron, saft heraf
  • 1 spsk sukker
  • 2-3 bananskalotteløg
  • 1 håndfuld dild
  • 125 g ribs

Sådan laver du ristet makrel med ribs:

  1. Tjek makrellerne for ben. Der sidder en række i midten fra hovedet og cirka halvvejs ned. Skræl dem fri med en kniv.
  2. Klip finnerne af fiskene, og steg dem med skindsiden nedad i olie på en varm pande. Tryk dem godt ned med en stegepalet, så skindet bliver sprødt over det hele. Lad dem stege næsten færdig på skindsiden over middel varme, tag panden af varmen, vend dem, og steg dem færdig på eftervarmen. 
  3. Rør imens saft af 1 citron med sukker, til sukkeret er opløst.
  4. Snit løgene i tynde skiver (helt tynde, brug gerne et mandolinjern), og vend dem med citrondressingen. Lad løgene trække, mens fisken steger.
  5. Vend dild og ribs i, anret fisken og top med løgsalat og ribs.
  6. Servér straks.

TIP

Servér retten med nye kartofler, en kornsalat eller lignende til.