Ristet tofu med svampe

Ristet tofu med svampe

Jeg er vild med tofu! Og selvom du måske ikke synes, at det lyder som det mest sexede at snacke, så giv det en chance. Især den faste, røgede tofu, som ofte fås i helsekosten, er skøn.

2-3

Ingredienser

  • 250 g østershatte
  • lidt olie til stegning
  • 2 fed hvidløg, i tynde skiver
  • ¼ dl soja
  • 2 spsk flydende honning
  • 2 spsk limesaft
  • ½ bundt forårsløg
  • 1 pakke fast tofu, gerne røget (250 g)
  • lidt olie

Sådan gør du

  1. Pluk østershattene i grove stykker. Kassér den nederste, træede del. Rist svampene i lidt olie på en varm pande, til de er let gyldne. Kom hvidløg ved, og rist i yderligere et minut. Tilsæt soja, honning og lime, og lad det koge op. Tag panden af varmen. Snit forårsløgene fint.
  2. Skær tofuen i store, rimelig mundrette firkanter (ca. 12 styk). Rist dem i olie på en varm pande, til de er gyldne, ca. 3-4 min. Tag dem af varmen, og top dem med østershatte og dressingen fra panden og forårsløg.
  3. Servér straks.