coleslaw

Rød coleslaw

Rødkål smager skønt i en coleslaw. Prøv denne udgave med kikærter og sprød rødbedecrunch. Du vil ikke fortryde det.

4

Ingredienser

  • ½ stort rødkål
  • 1 dåse kikærter
  • 2 dl skyr
  • 2 spsk fedtreduceret mayonnaise
  • 2 tsk sød sennep
  • salt og peber
  • 2 rødbeder
  • 1 æble
  • 1 rødløg
  • 1 bundt persille
  • 50 g soltørrede tranebær
  • 3 spsk græskarkerner
  • Tilbehør: 4 skiver fuldkornsbrød, 200 g

Sådan gør du:

  1. Halver kålen, fjern de grove yderste blade og snit kålen fint. Gerne på et mandolinjern. Afdryp kikærter og vend med rødkål. Rør skyr med mayonnaise og sennep. Smag til med salt og peber. Vend dressingen i kålsalaten.
  2. Skræl rødbederne og skær i meget små tern. Halver æblet, fjern kernehus og skær æblet i små tern. Pil og hak rødløg. Hak persillen. Vend rødbeder med æble, rødløg, soltørrede tranebær og persille. Rist græskarkernerne, til de giver lyd. Drys rødbedecrunch og græskarkerner over rødkålssalaten og server med brød.
  3. TIP! Snit kålen fint, så bliver den mere delikat og lettere at spise.
  4. Energi pr. person: 480 kcal, protein 17% , kulhydrat 57%, fedt 26%.