Rødbede- og valnøddekage med ingefær

Rødbede- og valnøddekage med ingefær

Friske rødbeder giver både smag og farve og til denne saftige kage, som er pyntet med glasur af mørk chokolade.

Kage:

  • 250 g skrællede rødbeder
  • 1 æble
  • 200 g sukker
  • 150 g farin
  • 3 æg
  • 100 g smeltet smør
  • 1 dl koldpresset olie (solsikke eller raps)
  • fintrevet skal af 1 citron eller appelsin (øko)
  • 250 g hvedemel (gerne kagemel)
  • 1 ½ tsk. bagepulver
  • ½ tsk. salt
  • 100 g hakkede valnødder
  • 75 g syltet ingefær
  • 10 g smør + lidt mel til formen
  • 100 g mørk chokolade
  • 1dl piskefløde
  • 30 g valnødder
  • 25 g syltet ingefær

Sådan gør du:

  1. Tænd ovnen på 220 grader. Smør en randform (24 cm) med smør, drys med mel, og slå overskydende mel ud af formen. 
  2. Kage: Skær skrællede rødbeder og æble i mindre stykker, og hak dem i en foodprocessor.
  3. Tilsæt sukker, farin, æg, smeltet smør, olie og citrusskal, og blend det godt sammen. Hæld blandingen i en skål.
  4. Sigt mel og bagepulver over rødbedeblandingen, og vend det forsigtigt i med en dejskraber. Tilsæt grofthakkede valnødder og finthakket syltet ingefær.
  5. Hæld dejen i formen, og sæt den i ovnen. Skru ned til 200 grader efter de første 5 min., og bag kagen i 30-35 min. mere.
  6. Tjek med et træspyd, at kagen er gennembagt, og sæt formen på en rist i 10-15 min. Vend så kagen ud på risten, og afkøl fuldstændig.
  7. Glasur: Hak chokoladen, og hæld den i en skål. Giv fløden et stille opkog, og hæld den over chokoladen.
  8. Lad det stå i 1 minut, og rør det så forsigtigt sammen. Køl af til stuetemperatur, og hæld glasuren over kagen. Pynt med hakkede valnødder og syltet ingefær.

Tip

Uden foodprocessor kan du rive rødbederne, og piske dem sammen med de øvrige ingredienser.