Røget hellefisk på sprød svampetoast
Opskrift på røget hellefisk på sprød svampetoast
Ingredienser – til 4 personer
3-400 g Royal Greenland røget hellefisk
4 store skiver ciabattabrød
600 g blandede svampe
½ dl olivenolie
½ dl piskefløde
1 citron
½ bdt. Persille
1 skalotteløg
Salt og peber
Sådan gør du
Rens svampene grundigt. Rist brødskiverne på en varm pande i lidt olie, og pres dem flade, mens de steger. Tag skiverne af panden og hold dem varme. Rist svampene på samme pande. Hak persille og skalotteløg. Tilsæt hakket persille, skalotteløg og salt og peber til de ristede svampe. Fjern halvdelen fra panden og ’kog’ af med fløde. Læg en portion af de cremede svampe på toasten og fordel de ristede svampe ovenpå. Krydr med revet citronskal og hakket persille. Placer den røgede hellefisk på toppen af toasten.
TIP! Se flere opskrifter med fisk og skaldyr på »Royalgreenland.dk
Se også opskriften: »Røget laks med æble-rødløgsvinaigrette
Få et overblik over ALT for damernes opskrifter via »ALTfordamerne.dk/mad.
Nøgleord i denne opskrift: opskrift, hellefisk, svampetoast, svampene, toasten.