Røget laks og grønkål med wasabi
Den fede laks får et grønt og stærkt spark med grønkål og wasabi.
9
Ingredienser
- ca. 20 stk.
- 200-250 g røget laks, et stykke eller i skiver
- 1 lille håndfuld plukket, rå grønkål
- salt og peber
- 2 spsk cremefraiche, 38 %
- 1 tsk wasabi
- lidt revet citronskal
- ½-1 tsk finthakket chili
- 5-6 skiver godt mørkt rugbrød
- lidt ekstra revet citronskal og finthakket chili til drys
Sådan laver du røget laks
- Skær laksen i små bidder som passer til brødet. Hak grønkålen fint og krydr godt med salt og peber. Rør cremefraiche sammen med wasabi, revet citronskal og lidt finthakket chili. Bland grønkålen sammen med dressingen.
- Skær rugbrødet i små firkanter og rist det sprødt på en tør pande. (Eller rist hele skiver på en brødrister og skær dem efterfølgende i små bidder).
- Anret stykker af laks på ristet rugbrød og kom lidt grønkål på toppen, og drys med lidt ekstra revet citron og finthakket chili.