Rødkålssalat med rødbede, bagte blommer og råsyltede tranebær

Rødkålssalat med rødbede, bagte blommer og råsyltede tranebær

4

Total:30 minutter

Ingredienser

  • 1 dl friske tranebær
  • 3 spsk rørsukker
  • 500 g blommer
  • 3 spsk balsamicoeddike
  • 1 lille drys havsalt
  • 1 lille rødt spidskål
  • 2-3 mellemstore rødbeder
  • 50 g pistacienødder
  • 3-4 spsk olivenolie evt. balsamicoeddike

Sådan gør du

  1. Bland tranebær og sukker, og lad blandingen trække i ca. 20 min. Rør rundt et par gange undervejs. Halvér blommerne, og anbring dem i et ildfast fad på et stykke bagepapir. Dryp med eddike, og drys med salt, og bag blommerne i ca. 20 min ved 200 grader. Blommerne skal stadig være let faste, når du tager dem ud af ovnen.
  2. Kassér de yderste blade på kålhovedet, og skær kålen i grove stykker. Skræl rødbederne, og skær dem i så tynde skiver som muligt, her er brugt et mandolinjern. Rist pistacienødderne på en pande i 4-5 min, indtil de begynder at dufte kraftigt. Vend kålstykker med rødbedeskiverne, olivenolien og lidt saft fra blommerne. Anret blommer og tranebær oven på salaten, og drys med pistacienødderne. Dryp evt. med lidt eddike, hvis ikke blommerne har afgivet så meget væde. Servér.