Russisk rødbedesuppe med ingefær

Russisk rødbedesuppe med ingefær

Den russiske rødbedesuppe er krydret med ingefær, som passer godt i al slags mad.

4 personer

Ingredienser

  • 20 g ingefær
  • 1 løg
  • 1 stor gulerod
  • 1 rød peberfrugt
  • 2 rødbeder
  • 2 stilke blegselleri
  • 3 kartofler
  • 200 g hvidkål eller spidskål
  • 25 g smør
  • 1 tsk. hel kommen
  • 1½ liter grøn bouillon
  • Ingefærcreme:
  • 1½ dl cremefraiche 38 %
  • 1 spsk. ingefær
  • salt
  • Tilbehør: groft brød

  1. Skær ingefær i papirtynde skiver, løget i både, gulerødder i skrå skiver, peberfrugt i tern, rødbede i tynde stave, kartofler i tern, hvidkål i lidt grove stykker, og blegselleri i skiver. Varm smørret på en pande eller i bunden af en gryde, og steg grønsagerne. Tilsæt kommen, og hæld bouillon på. Lad det koge, til rødbederne er møre. Smag til med salt og peber.
  2. Rør cremefraiche og ingefær sammen, og smag til med ingefær og salt.
  3. Server suppen med cremefraiche og brød til.