Salat af grillede squash & forårsløg
Selvom du allerede har smagt grillet squash, vil smagen af grillede forårsløg overraske dig. Chilien giver bid, mens hasselnødderne bidrager med en knasende dyb smag.
12
Ingredienser
- 1 mellemstor til stor squash
- 1 klat jomfrukokosolie
- smeltet flagesalt og friskkværnet sort peber
- 3 mellemstore forårsløg
- 1⁄2 spsk friskpresset citronsaft
- 1 spsk koldpresset olivenolie
- 1⁄2 fed hvidløg, hakket fint
- 1⁄2 frisk chili, hakket fint
- 1⁄2 tsk ahornsirup eller honning
- revet skal af 11⁄2 økologisk citron
- 2-3 store håndfulde babyspinat
- 35 g hasselnødder, evt. ristet
SÅDAN GØR DU:
- Tænd din grill, eller brug en grillpande. Skær squashen i tynde bånd på langs (men ikke for tynde, for så går de i stykker på grillen). Gnid dem med smeltet olie, og drys med en smule salt og peber. Gør det samme med forårsløgene.
- Lad grillen/grillpanden blive glohed, læg squash og forårsløg på, og steg dem uden låg, i ca. 3-5 minutter, til de får grillmærker på undersiden. Vend dem, og steg i yderligere 2 minutter.
- Tag grønsagerne af varmen, og læg dem på en tallerken.
- Pisk citronsaft, olivenolie, hvidløg, chili, ahornsirup og revet skal af en citron sammen i en lille skål.
- Kom spinaten i en serveringsskål, og hæld dressingen ud over. Vend, så spinaten dækkes. Hak hasselnødderne groft.
- Læg de grillede grønsager oven på spinaten. Drys med hasselnødder, resten af citronskallen, og server straks.