Salat med hvide bønner med bagte peberfrugter
4
Ingredienser
- 2 røde peberfrugter
- 1½ spsk olivenolie
- 2 fed finthakket hvidløg
- salt og peber
- 2½ spsk æbleeddike
- ½ spsk honning
- saften af ½ citron
- 2½ spsk olivenolie
- 1-2 hjertesalat
- 400 g kogte hvide bønner
- 3-4 spsk groft hakket kruspersille.
Sådan gør du
- Halvér peberfrugterne og fjern kernerne. Skær peberfrugterne i små tern og kom dem i et fad sammen med olivenolie, hvidløg, salt og peber. Bag peberfrugterne i ovnen ved 185 grader i 20 min., til de er møre og skønne.
- Rør en dressing af æbleeddike, honning, citronsaft, olivenolie, salt og peber.
- Skyl og pluk hjertesalatbladene groft. Bland de bagte peberfrugter i en salatskål sammen med hjertesalat, hvide bønner, dressing og persille. Smag på salaten og krydr evt. med lidt ekstra citronsaft, salt og peber.
- Salaten er også velegnet som tilbehør til f.eks. et stykke bagt fisk eller en god ovnstegt kylling.