Salatruller med kylling
Lækre salatruller med kylling er gode både til frokost og aftensmad.
Ingredienser
- 2 kyllingebryster
- neutral olie til stegning
- 1 rødløg
- 1 stængel citrongræs
- 30 g mynteblade
- 1 lime
- ½ spidskål
- 12 mellemstore romaine salatblade
- 2 spsk ristede sesamfrø
- Ingefær-fiskesauce:
- 1 fed hvidløg
- 1 knold ingefær, 20 g
- 1 birdeye chili (lille, stærk chili)
- 3 spsk fiskesauce
- 3 spsk limesaft
- 2 spsk rørsukker
Sådan laver du salatruller med kylling:
- Ingefær-fiskesauce:
- Skræl og hak hvidløg, ingefær og chili fint, og bland det sammen med fiskesauce, limesaft og sukker, til sukkeret er opløst.
- Lad saucen trække i 10 minutter inden servering. Smagen bliver kun bedre, når ingefæren får lov til at træde i karakter.
- Skær kyllingebrysterne i tynde strimler. Varm olien op på en pande, og steg kyllingestrimlerne i ca. 3-4 minutter.
- Gør grøntsagerne i stand, og skær rødløg i fine skiver. Hak den hvide ende af citrongræsstænglerne meget, meget fint (kassér resten). Hak mynten groft, skær lime i 12 tynde både, og spidskål i fine strimler.
- Fordel salatbladene på et stort fad. Bland forsigtigt kylling, rødløg, citrongræs, mynte, sesamfrø og ingefær-fiskesauce i en skål. Fordel fyldet på hvert salatblad, top op med kål, og pynt med en limebåd.
- Servér rullerne ved bordet, hvor hver person ruller salatbladet sammen omkring fyldet og spiser det med fingrene.
PRØV OGSÅ: Friske forårsruller med rejer