rugsbrødboller med chokolade

Scruffins

Slankeudgaven af rugbrødsboller med chokoladestykker i. De har masser af smag, sundt fedt og kagefornemmelse.

6-8 stk.

Ingredienser

  • 5 dadler
  • ½ plade mørk chokolade (85 %)
  • 175 g mandler
  • 100 g græskarkerner
  • 100 g solsikkekerner
  • 100 g hørfrø
  • 75 g sesamfrø
  • 2 spsk FiberHUSK
  • 5 æg
  • ½ dl olivenolie

  1. Læg dadlerne i blød i vand et par timer. Tag dadlerne op af vandet, og mos dem med en gaffel.
  2. Hak chokolade, mandler, græskarkerner og solsikkekerner groft, og rør det sammen med dadler, hørfrø, sesamfrø, FiberHUSK, æg og olivenolie, indtil massen er ensartet.
  3. Kom dejen i muffinforme (gerne af silikone), og bag dem ved 160 grader i ca. 15-20 minutter. Men hold godt øje med dem, de må ikke blive for hårde.
  4. Du kan også bage dejen som brød i en rugbrødsform og så skære stykker af det som en kage. Så skal du bare give det lidt længere tid i ovnen, ca. 45 minutter i stedet.