Opskrift på sense kost

Sense kost aftensmad: Chilikylling

Nem og lækker aftensmad med kylling, der kan indgå i din sense-kostplan. Her får du opskriften på chilikylling med masser af smag.

Chilikylling til 2 personer

Ingredienser

  • 2 løg
  • 3 fed hvidløg
  • ½ tsk. tørrede chiliflager
  • 1 spsk. olivenolie
  • 165 g syltet rød peberfrugt, 1 glas
  • 200 g kidneybønner, dåse
  • 1 hønsebouillonterning
  • 1 dl kogende vand
  • 400 g hakkede tomater, 1 dåse
  • 140 g tomatkoncentrat, 1 dåse
  • 220 g kogt kyllingekød
  • 1 tsk. salt
  • 1 knivspids peber
  • 2 tsk. paprika
  • 10 g mørk chokolade 80 %
  • Tilbehør:
  • 1 lille avokado
  • 1 spsk. citronsaft
  • 2 skiver franskbrød, gerne fuldkorn
  • 2 spsk. fraiche 5-6 %
  • 2 spsk. jalapenos

Sådan laver du chilikylling

  1. Hak løg og hvidløg og steg dem sammen med chiliflager i olivenolien.
  2. Dræn peberfrugterne, tilsæt dem og steg videre i et par minutter.
  3. Dræn kidneybønnerne og opløs bouillonterningen i vand. Tilsæt nu kidneybønner, hakkede tomater, tomatkoncentrat og bouillon.
  4. Pluk kyllingekødet til trevler og kom kødet i gryden.
  5. Krydr med salt, peber og paprika og lad retten simre i cirka 20 minutter.
  6. Hak chokoladen og rør den i retten. Smag til, om retten skal tilsættes flere krydderier eller chili, før du serverer.
  7. Skær avokadoen i både og vend dem i citronsaft. Rist franskbrødet.