Skinkesalat med agurkeknas
Skinkesalat smager godt på rugbrød og som fyld i sandwich sammen med sprøde salatblade og tomatskiver.
4 personer
Ingredienser
- 200 g kogt, røget skinke
- 4 spsk. rødløg i tern
- 1 dl god mayonnaise
- 3 spsk. cremefraiche 18 %
- 4 spsk. små tern af agurk
- 1 tsk. dijonsennep
- salt og peber
Pynt:
- Rød skovsyre
Sådan gør du:
- Hak skinken fint på et skærebræt
- Rør rødløg, mayonnaise, creme fraiche, agurketern, sennep, salt og peber sammen
- Vend skinken i
- Kom skinkesalaten i en skål, og pynt med skovsyre