Grillet bananasplit med chokolade
Det her er så nemt og dejligt. Er der ikke tændt op i grillen, kan du bare smide bananerne på en grillpande. De bliver helt bløde og skal være brandvarme, når du fylder dem med chokolade.
Grillet bananasplit
- Nok til 4 personer
- Creme:
- 2 tsk vaniljepulver
- 1 spsk flydende honning
- 2 dl skyr
- Bananer:
- 4 modne bananer
- 80 g god, mørk chokolade
- lidt ristede hasselnøddeflager
- friske bær
Sådan gør du
- Creme: Rør vanilje, honning og skyr sammen.
- Bananer: Grill bananerne på en varm grill (f.eks. mens du spiser). De skal have mellem 8-15 minutter, alt efter hvor varm din grill er. Lad dem blive helt sorte og bløde.Hak chokoladen groft.
- Flæk de varme bananer, og fyld dem med chokolade, creme, nødder og friske bær. Server straks.