Små marengskager med passionsfrugtcreme, ananas, mango og mynte
14
Ingredienser
- 4 æggehvider
- 200 g fint rørsukker
- ½ dl græsk yoghurt 10 %
- 1 stor eller to små 2 passionsfrugter
- 3 spsk flormelis
- ½ vaniljestang, kornene heraf
- 1½ dl piskefløde
- 1 skive frisk ananas, befriet for skrællen
- ½ mango, befriet for skræl og sten
- 1½ spsk flydende honning
- 1 spsk citronsaft
- 1 kvist mynte, bladene heraf
Sådan gør du
- Pisk æggehviderne med 2½ spsk af rørsukkeret, indtil de er luftige og let seje. Fortsæt med at piske, imens resten af sukkeret langsomt hældes i hviderne. Pisk indtil hviderne har opnået marengskonsistens.
- Sæt skefulde af marengs på en bageplade med bagepapir, stryg en teske ned i midten af marengsen – så der kommer en lille fordybning, som senere giver plads til cremen i de færdigebagte marengs. Bag marengskagerne i ovnen ved 110 grader ca. 1 time og 30 min. Afkøl marengskager på en rist.
- Halver passionsfrugten og skrab saft og kerner ud i en skål. Rør græsk yoghurt sammen med vaniljekorn, flormelis og halvdelen af passionsfrugtkernerne. Pisk fløden til skum i en skål, og vend den sammen med cremen.
- Skær ananas og mango i små stykker og mariner dem med honning, citronsaft, resten af passionsfrugtkernerne og mynte
- Anret marengskagerne med en skefuld passionsfrugtcreme, og en skefuld marineret ananas og mango på toppen.
- Tip: De overskydende marengskager kan opbevares i en lufttæt beholder og servers for andre gæster en af de nærmeste dage.