Små pavlovaer med frugt
10 personer
Ingredienser
- 3 æggehvider af mellemstore æg
- ½ tsk. vaniljeessens
- 300 g sukker
- 1 tsk. majsstivelse
- 1 tsk. vineddike
- 4 spsk. kogende vand
- Desuden:
- 5 dl græsk yoghurt 0,1 %
- 5 kiwifrugter
- 1 ds. (425 g netto) ferskner fra dåse, gerne Del Monte
- Pisk æggehvider, vaniljeessens, sukker, majsstivelse, vineddike og kogende vand til marengs i en køkkenmaskine eller med en håndmikser. Det tager ca. 5-10 min.
- Fordel marengsen i toppe på bagepapir, og glat toppene ud, marengsene skal have en højde på ca. 3 cm. Bag pavlovaerne i ovnen ved 180 gr. i 5 min. på midterste ovnribbe. Skru ned til 150 gr., og bag videre i ca. 45 min. Sluk for ovnen, og lad pavlovaerne køle af i ovnen. En pavlova skal have en sprød skal og et skumfidusagtigt indre.
- Fordel yoghurt på de afkølede pavlovaer. Pynt med kiwi i tern og afdryppede ferskner i både.