Små brombær-marcipankager
Disse små brombær-marcipankager er perfekte med en klat fed cremefraiche.
10 små kager
Ingredienser
- 150 g stuetempereret smør + lidt ekstra til formene
- 175 g rørsukker
- 100 g marcipan
- 2 æg
- 50 g mandelmel
- 125 g hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 1 knsp salt
- 3 spsk kogende vand
- ca. 300 g brombær, friske eller optøede
- 1 spsk mel
Sådan gør du:
- Smør formene, og sæt dem til side.
- Pisk smør, sukker og marcipan til det er lyst og cremet. Tilsæt æggene et ad gangen, og rør blandingen godt sammen.
- Bland de to slags mel, bagepulver og salt, og vend det i dejen med det kogende vand.
- Vend bærrene forsigtigt i mel, så farver de ikke dejen så let. Vend dem dernæst i dejen, og fyld dejen i formene.
- Bag kagerne i ca. 30 minutter ved 180 grader. Hvis du laver en større kage, skal den bage lidt længere. Når kagerne er færdige og har kølet af, vendes de forsigtigt ud.