S’mores på grillen

S’mores med kokos og chokolade

Hvad er smores, tænker du måske? Og svaret får du her: Smores er en lækkerbisken, der består af kiks, skumfiduser og chokolade. En genial dessert som nemt kan laves færdig over den sidste varme fra grillkullene. Gør klar ved at pensle kiksene med chokolade og drysse med kokos, så tager det kun et øjeblik at lave desserten færdig. Her få du opskriften på de lækre smores:

S'mores til 4 personer

Total:10 minutter

Ingredienser

  • 24 mariekiks
  • 100 g mørk chokolade
  • ca 4 spsk kokos
  • ca 24 store skumfiduser

Sådan laver du s'mores på grillen

  1. Smelt chokoladen over vandbad, og pensl mariekiksene med et tyndt lag.
  2. Drys med lidt kokos, og lad dem stå køligt, så chokoladen stivner.
  3. Grill skumfiduserne på et spyd, indtil de er mørkt gyldne udenpå.
  4. Mas så et par stykker ind mellem to mariekiks, og spis mens skumfidusen er varm og blød.