Opskrift på snack med abrikoser, choko og nødder

Snack: Abrikoser rørt med choko og nødder

Lækre snacks med abrikos, chokolade og nødder - snacken er rig på umættet fedt, langsomme kulhydrater og indeholder en smule vegetabilsk protein. Og så er den dejlig sød og kan bruges til kaffen.

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    50 Kcal

25 abrikos-snacks

Total:30 minutter

Ingredienser

  • 50 g tørrede abrikoser
  • 60 g mandler
  • 30 g kokosolie
  • 60 g sukkerfri choko-nøddesmør (Cavalier – en nutella look-a-like)
  • 25 g hasselnøddeflager
  • 30 g kakaopulver
  • ½ tsk salt
  • 5-8 dråber romessens
  • Pynt:
  • 25 g kokosmel

Sådan laver du snacks med abrikos

  1. 1. Kog abrikoserne i vand i ca. 10 minutter. Hæld alt vandet fra og blend dem med en stavblender.
  2. 2. Mal mandlerne i en kaffekværn eller i en blender. Rør begge dele sammen med de resterende ingredienser. Ælt massen med hænderne. Lad massen på køl i ca. en halv time.
  3. 3. Form massen til en aflang rulle på ca. 25 cm og tryk den flad så den får en firkantet form. Vend den i kokosmel. Opbevares køligt. Skær skiver af og tag med til træning.
  4. Tip:
  5. Spis 2-3 skiver før træning. Snacken giver energi til din træning pga. den kulhydrat den indeholder. Samtidig er kokosfedt godt brændstof til musklerne.