Snebolde med hvid chokolade og kokos
De knasende hvide snebolde er et sikkert hit i konfektskålen her til jul. Og du kan faktisk sagtens selv trille de lækre konfektkugler. Se her, hvordan du selv laver hjemmelavede marcipan-snebolde:
40 stk. snebolde med marcipan
Total:30 minutter
Ingredienser
- 100 g hvid chokolade
- 250 g marcipan
- 150 g blødt smør
- 150 g havregryn
- 1 tsk vaniljesukker
- 2 dl kokosmel
Sådan laver du marcipan-snebolde
- Bræk chokoladen i stykker, og smelt den ved svag varme, enten i mikroovn eller over vandbad.
- Rør marcipan, smør, havregryn og vaniljesukker sammen med den smeltede chokolade – brug evt. en røremaskine.
- Tril dejen til små kugler, og rul dem i kokosmel. Kom sneboldene på køl, inden de skal spises.