Sojamarineret steak

Sojamarineret steak

Oksekød i hjemmelavet marinade.

2 personer

Ingredienser

  • Arbejdstid: 30 min.
  • Marinering: 1/2-24 timer
  • Stegetid: 20 min.
  • 1 okseflanksteak (ca. 400 g)
  • Marinade:
  • 1 tsk revet ingefær
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk soja
  • 2 spsk sesamolie
  • 2 tsk honning eller sirup

  1. Rør marinaden sammen, vend kødet i og lad det trække ved stuetemperatur 1/2 time – eller i køleskabet 4-24 timer.
  2. Dup kødet tørt og steg det på en varm sliplet-pande eller grillpande 8-10 min. på hver side. Pak det ind og hold det varmt. 
  3. Servér i skiver med stegte ris med grønsager:
  4. Steg 1 finthakket løg, 1 fed finthakket hvidløg, 1 tsk finthakket ingefær og 1 fintsnittet grøn chili (uden frø og mellemvægge) i en wok med 1 spsk olie et par min.
  5. Tilsæt 100 g grønne bønner i små stykker, 2 gulerødder i små tern og 100 g hvidkål og steg ved høj varme 3-5 min.
  6. Tilsæt 350 g kogte basmatiris (125 g rå) og steg under omrøring 3-5 min.
  7. Smag til med soja, salt og peber og drys med fintsnittet forårsløg.