Spaghetti bolognese med citronspidskål

Spaghetti bolognese med citronspidskål

Bacon er den 'hemmelige' ingrediens...

4 personer

Ingredienser

  • Spaghetti bolognese med citronspidskål
  • 1 løg
  • 1 stilk bladselleri
  • 1 gulerod
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 fed finthakket hvidløg
  • 50 g bacon el. røget skinke i små tern
  • 400 g hakket oksekød, maks. 10 % fedt
  • 1 ds. flåede, hakkede tomater
  • 4 spsk. koncentreret tomatpure
  • 2 tsk. tørret oregano
  • 2 dl bouillon
  • salt, peber
  • 300 g pasta, f.eks. spaghetti
  • Desuden:
  • 300 g spidskål
  • 3 spsk. citronsaft
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. salt
  • Pynt:
  • friskhakket basilikum el. persille
  • Tilbehør:
  • friskrevet parmesan og kvarte cherrytomater

  1. Hak løg, bladselleri og gulerod fint. Svits det i olien i en gryde. Tilsæt hvidløg, bacon og kød, og svits det, til det har skiftet farve. Tilsæt flåede tomater, tomatkoncentrat, oregano og bouillon. Lad saucen simre ca. 15 min. Smag til med salt og peber.
  2. Kog pastaen efter anvisningen på emballagen, og afdryp den i en sigte.
  3. Vend pastaen i kødsaucen.
  4. Snit spidskålen fint. Pisk citronsaft, olivenolie og salt sammen, og vend kålen heri.
  5. Lad hver især fordele spidskål over deres egen pastaportion sammen med basilikum, friskrevet parmesan og cherrytomater i kvarter.