Spaghetti med muslinger og hvidløgsbrødkrummer
Nord møder syd. Spaghetti fra Italien og blåmuslinger fra Limfjorden smager af ferieminder og friskhed.
4
Ingredienser
- Hvidløgsbrødkrummer
- 1/3 lille ciabattabrød
- 1 fed hvidløg
- 2 spsk olivenolie
- ½ tsk groft salt
- sort peber.
- Pasta
- 400 g spaghetti
- 1 medium løg
- 1 stængel bladselleri
- 1 fed hvidløg
- stængler fra 1 bundt persille
- 1 spsk olivenolie
- 1 kg blåmuslinger, renset og gået efter for 'skæg'
- 1½ dl hvidvin eller vermouth
- ½ tsk groft salt
- sort peber
- revet skal af 1 øko-citron
Sådan laver du muslinger
- 1. Hvidløgsbrødkrummer: Tænd ovnen på 200 grader. Riv brødet groft på et rivejern eller køres en tur i en foodprocessor til en grov rasp. Kom brødkrummerne i en bradepande med bagepapir i. Dryp olien over og knus hvidløget der i. Vend det hele godt sammen med salt og kværn med sort peber. Sørg for at olie og hvidløg fordeles i alle brødkrummerne. Rist krummerne sprøde i ovnen i ca. 10 min.
- 2. Sæt en stor gryde vand over til pasta. Kom godt med salt i. Kog pastaen al dente.
- 3. Mens pastaen koger, hakkes løg, bladselleri, hvidløg og persillestængler fint. Varm olien op i en gryde eller stor pande og kom løg og bladselleri i. Svits det ved middelvarme et par min. Tilsæt så hvidløg og persillestænger. Vend det sammen og kom så de klargjorte muslinger i gryden. Hæld vin eller vermouth ved, kom salt i, skru ned for varmen og læg låg på.
- 4. Lad muslinger simre i ca. 5 min til de åbner sig. Vend igen godt rundt i gryden, så grøntsager, vin og saft vendes sammen med muslingerne. Gem et glas af pastavandet før vandet sigtes fra pastaen. Kom pastaen over muslingerne. Tilsæt lidt af kogevandet og vend det hele sammen med citronskal og friskkværnet sort peber. Drys med hvidløgsbrødkrummer ved servering.
- Se også opskrift på Muslinger med kokosmælk og risnudler.