Spanske frikadeller med appelsinsalat

Spanske frikadeller med appelsinsalat

En frisk og dejlig omgang spanske frikadeller, som både små og store vil få som favoritret.

4 personer

Ingredienser

  • Arbejdstid: 25 min.
  • Koge/stegetid: 10 min.
  • 400 g hakket svinekød
  • salt og peber
  • 1 lille løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 æg
  • 1-1½ dl mælk
  • 1½ dl brødkrumme/rasp
  • 1-2 spsk. olivenolie
  • Appelsinsalat:
  • 2 appelsiner
  • 1 bundt bredbladet persille
  • ½ rødløg
  • 2 spsk. pinjekerner
  • evt. sorte oliven
  • 1 spsk. olivenolie
  • 2 tsk. hvidvinseddike
  • Tilbehør: fuldkornsflute

  1. Rør kød med 1 tsk. salt, peber, revet løg, presset hvidløg, æg, mælk og brødkrumme. Form små runde frikadeller og kog dem i letsaltet vand ca. 5 min. Afdryp dem i en sigte og brun dem på en pande med olivenolie.
  2. Skyl og nip persillen. Skær skræl og hinder af appelsinerne, og skær dem i skiver. Skær rødløg i tynde skiver. Anret med ristede pinjekerner og oliven. Dryp olie og eddike over og krydr med salt og peber. Servér frikadellerne med salat og flute.