bag

Speltbrød med gulerod & græskarkerner

Dette speltbrød med gulerod og græskarkerner er dejligt saftigt hverdagsbrød, som egner sig godt til morgenmad, og som også er super at riste efter et par dage.

1 brød

Ingredienser

  • 25 g gær
  • 3 dl lunkent vand (37°)
  • 1,5 dl yoghurt, A38 eller Cultura
  • 1 spsk salt
  • 1 spsk honning
  • 100 g fuldkornshvedemel
  • 2 dl reven gulerod
  • 1 dl salte, ristede græskarkerner (40 g)
  • 200 g grahamsspeltmel (100% fuldkorn fås bla. fra Urtekram)
  • 300 g hvedemel

Sådan gør du:

  1. Rør gæren ud i det lune vand. Tilsæt yoghurt, salt, honning og fuldkornshvedemel. Lad dejen stå lunt, tildækket 15-20 minutter. Rør derefter alle øvrige ingredienser i. Rør og slå dejen smidig, lad den hæve lunt, tildækket 1 times tid.
  2. Slå dejen igennem, kom den i en stor, aflang brødform med teflonbelægning og lad brødet hæve 20 minutter, før det bages ved 200° 45-50 minutter.
  3. Energi pr. skive: 120 kcal, fedt 8%, protein 13%, kulhydrat 79%